Rudolf Von Laban, (1879 - 1958)

Af Ingrid Brynjølfsson

Francois Delsarte

Isadora Duncan

Loie Fuller

Ruth St. Denis

Ted Shawn

Denishawn

Doris Humphrey Charles Wiedman Jose Limon

Martha Graham

Rudolf Von Laban

Mary Wigman

Kurt Jooss

Hanya Holm

Katherine Dunham

Lester Horton

Jerome Robbins

Bob Fosses

Paul Taylor

Alwin Nikolais

Twyla Tharp

zzzzzzT

Rudolf von Laban

Rudolf von Laban blev født d.15. december 1879 i Bratislava, som dengang var en del af det Østrig-Ungarnske kejserrige. Hans far var officer i hæren, og håbede derfor at sønnen ville vælge en lignende karriere. Laban gik da også på militærskole, men efter kort tid fandt han ud af, at hans virkelige interesser lå indenfor kunsten. - Det fortælles, at da han som 15 årig gik i bjergene, blev han stærkt bevæget af en meget smuk solopgang og følte sig drevet til at udtrykke hvad han følte, men hvordan?

I ord, i musik, i maleri? Ingen af disse ting var i stand til at udtrykke hvad han følte, derfor bevægede han sig. Han bevægede sig af ren glæde over al den skønhed og orden han fandt. Når sindet således blev bevæget og forplantede sig til rytmisk bevægelse i kroppen, skabtes dans. Netop denne oplevelse var hans udgangspunkt for al hans videre forskning af bevægelse.

Han forlod militærskolen og studerede fra 1900-l907 i Paris ved Ecole des Beaux Arts. Han havde særlig interesse for drama og dans, teaterarkitektur og kostumer. Det må her tilføjes som væsentlig betydning, at han ikke var tiltrukket af kunstformer, der lagde vægt på solopræstationer, men derimod af kunst, der behøvede aktiv deltagelse af mere end en person. - Det var hans dybe interesse for mennesker, for alt liv og bevægelse i det hele taget, der dikterede retningslinierne i hans studier, og som lå til grund for de aktiviteter, han påtog sig.

I tre år før første verdenskrig var han leder af en række sommerfestivals i Ascona i Schweiz, hvor det var indbyggerne, der opførte forskellige danse, men hvor tilskuerne gerne endte med at deltage. Disse festivals gav grobund til en danseform som var naturlig for alle mennesker, og som kom til at danne basis for Labans "movement choirs". Det han ledte efter, var en form for danse-drama, hvor bevægelsesformen var uafhængig af de tekniske formaliteter, som man benyttede i mime og klassisk ballet. - Han havde derfor sin egen metode, hvormed han trænede sine dansere, men hans filosofi var stadig uformuleret på dette tidspunkt, men det var bl.a. i disse år at han begyndte sine studier af rummønstre og harmonier.

Sommerfestivals i Ascona
Labans bogudgivelser og bevægelsesskriftsprog

1915-1918 droppede han festivalerne og begyndte i stedet at arbejde på sit bevægelses-skriftsprog. Dette bruges meget i dag, hedder Laban Notation eller "Kinetography Laban" og er meget brugt i Amerika og England indenfor balletverdenen, men også i Europa og Skandinavien er det blevet brugt til at skrive mange balletter ned med. - Det var for øvrigt også i disse år at han udvidede sine studier i "choreologi" som var en betegnelse han gav sin forskning af den menneskelige bevægelseskunst, også kaldet "art of movement". Endvidere fik han sin egen skole i Zurich, hvor han opførte adskillige forestillinger.

Efter første verdenskrig udkom hans første bog "Die Welt des Tanzers" (Danserens verden). I 1922 opførtes "Swinging Cathedral" i Hamburg med stor interesse fra både publikum og presse og året efter etableredes skoler i Basel, Stuttgart, Hamburg, Praha, Budapest, Zagreb, Rom, Wien og Paris, og alle blev opkaldt efter Laban og ledet af en af hans tidligere elever.

I 1926 udkom to bøger til, "Das Kindes Gymnastik und Tanz" (Børnenes gymnastik og dans), og "Gymnastik und Tanz für Erwachsene" (Gymnastik og dans for voksne), og i slutningen af året besøgte hen Amerika og Mexico og underviste i New York, Chicago og Los Angeles.

I 1929 var Laban leder af et kæmpemæssigt festspil for Wiens håndværkerlaug, med l0.000 deltagere, hvoraf 2500 var dansere. Samme år var han også initiativtager til en festival i Mannheim, og disse to festivaler gav ham mulighed for at komme ind på fabrikker og værksteder og studere folks grundlæggende bevægelser, hvilket igen bidrog til hans interesse for ergonomiske arbejdsbevægelser.

Det år flyttede han også sit koreografiske institut fra Berlin til danseafdelingen på "Volkwangsschule" i Essen, .som var kommunalt center for professionel træning i forskellige kunstarter, og hvor kunst, dans og musik havde en høj standard. Blandt lærerstaben var bl.a. Labans tidligere elever Kurt Jooss og Sigurd Leeder. Senere kom Lisa Ullmann til, og Volkwangsschule udviklede sig til "The Laban Central School".

I 1932 kom Labans arbejde til England, idet Lesley Burrows, der havde trænet hos Mary Wigman (elev af Laban) oprettede et dansestudie i Chelsea. I 1935 kom bogen "Ein Leben fur der tanz" (Et liv for dans), men hans arbejde i Tyskland blev med et bragt til ende i 1936. Han havde været med til at tilrettelægge de olympiske lege i Berlin og havde skrevet koreografi til en open-air produktion for 1000 deltagere. Han havde nedskrevet alle delene til dette og havde sendt dem til deltagerne som skulle danne 60 forskellige bevægelsesgrupper fra 30 forskellige byer.

Ved kostumeprøven var der 20.000 gæster tilstede inklusive Naziregeringen, som ikke delte samme begejstrede opfattelse. Opførelsen blev forbudt og fandt aldrig sted. Labans arbejde blev erklæret statsfjendtligt, ikke tilstrækkelig nationalistisk og alt for universelt. Det blev forbudt i Tyskland, og han selv blev forvist til Schloss Banz i Staffelberg.

I 1934 -35 kom Lisa Ullmann og Kurt Jooss til England og da Laban ankom i 1938 efter længere tids sygdom tog han til "The Jooss-Leeder Dance School" i Dartington Hall. Her underviste han og centrerede sine studier omkring den psykologiske effekt af bevægelse.

I 1940 holdt Laban i London sit første bevægelseskursus for lærere, og da både Lisa Ullmann og Laban i 1941 blev inviteret af "The Ling Physical Education Association" til at give et undervisningskursus i Bushey i Hertfordshire, blev det besluttet at det ikke skulle hedde "Central European Dance", men "Modern Dance". Dette blev senere i 1942 lavet om til "Modern Educational Dance", eftersom det var en bedre betegnelse for denne danseform.

Eksempel på Labans Notations-skriftssprog

I 1942 ville man undersøge muligheden for at anvende Labans bevægelsesskriftsprog i industrien, hvor hans forskning af menneskets naturlige, men forskellige kropsrytmer og måder at udtrykke sig på ville gøre det muligt at udvælge og at placere mennesker i industrien på en sådan måde, at der ville være overensstemmelse mellem deres "effortrytmer" og det arbejde som skulle udføres. Med andre ord om arbejdsbevægelser og arbejdsstillinger var ergonomisk og økonomisk korrekte. Industrimanden F. C. Lawrence mente, at Labans teorier var anvendelige, og af deres fælles arbejde voksede bogen "Effort", som udkom i 1947.

I 1946 åbnede Lisa Ullmann "The Art af Movement Studio" i Manchester, der blev centret for modern educational dance i England.

I 1948 udkom så bogen "Modern Educational Dance", som indeholder Labans 16 forskellige bevægelsestemaer, og som er en af de mest læste af hans bøger. I 1950 udkom "The Mastery of Movement", og tre år senere flyttede "The Art af Movement Studio" til en lille by kaldet Addlestone i Surrey, London.

Her fortsatte Laban sin bevægelsesforskning og undervisning og døde 78 år gammel i 1958.

Labans bevægelsestemaer

Laban udviklede 16 forskellige bevægelsestemaer, som strækker sig fra elementær kropsbevidsthed til avancerede rummønstre og harmonier, der bygger på principperne om "Weight", "Space", "Time" and "Flow". (Tyngde, rum, tid og flow).

Som en del af bevægelsestemaerne beskrev Laban 8 "basic effort actions", som handler om de dagligdags bevægelser vi alle udfører og den energi, kraft og anstrengelse, der lægges i bevægelsen.

Ydermere udtænkte Laban mange bevægelsesskalaer, hvoraf de 5 vigtigste er "den dimensionelle skala, den diagonale skala, A og B skala og den primære skala".

Illustrationerne herover: (til venstre) Den dimensionelle skala, op, ned, frem, tilbage, til venstre, til højre. Den grundlæggende skala i Labans bevægelsesskalaer. Bevægelsesretningerne kan indskrives i en slags "krystal". (Octahedron).

(Til højre) De 3 grundliggende bevægelsesplaner "Dør, bord og hjul plan".

Illustrationerne herunder: De 5 "krystaller" som ifølge Platon og Pythagoras i græsk filosofi repræsenterer universielle former i naturen og er et geometrisk symbol for de 4 elementer jord, luft, ild og vand og samtidig et matematisk udtryk for harmonien i kosmos. Det menneskelige bevægelsesmønster kan ifølge Laban på samme måde indskrives i disse 5 former.

Illustrationen tilvenstre: "The Icosahedron" (symbolet på vand), den mest sammensatte figur eller "krystal" hvor bevægelsesretningerne i alle 3 planer "Dør, bord og hjul plan" kan indtegnes.

Laban var egentlig imod enhver systematisering af sit arbejde, alligevel indså han nødvendigheden af et metodisk grundlag, hvorpå læreren kunne basere sin egen fortolkning af hans teorier. Den grundlæggende ide er, at den enkelte lærer selv finder måder at stimulere eleverne til bevægelse på, han udvælger selv de bevægelsestemaer, der måtte passe til den pågældende situation.

Beskrivelsen af bevægelsestemaerne er omfattende, men af de 16 bevægelsestemaer er nedenstående fire yderst anvendelige som metode i f.eks. undervisning af børn og unge.

1. Kropsbevidsthed.

Nogle af de fundamentale elementer, der indgår i kroppens bevægelser er bøjning, strækning og vridning, som igen kan udføres i mange retninger og planer. Andre elementer er åbne og lukkebevægelser, hvor man gør kroppen bred og åben ved at strække arme og ben væk fra kroppens centrum eller samler alle kropsdele i så nær kontakt med kroppens centrum som muligt. Kropsbevidstheden indbefatter brugen af hele kroppen ved f.eks. at hoppe, rokke, rulle, ryste, løbe o.s.v. samt brugen af de forskellige kropsdele særskilt (hånden, albuen, skulderen, hovedet, foden, tæerne, fingrene) på mange forskellige måder. De forskellige kropsdele kan endvidere lede en bevægelse.

2. Tid- og tyngdebevidsthed.

Tid og tyngde (dynamik) handler om bevægelsens kvalitet, om bevægelsen er hurtig eller langsom, behersket eller pludselig, let, svag, anspændt, kraftig, tung eller afslappet.

3. Rumbevidsthed.

  • Brug af "det generelle rum". Det generelle rum er det område, man bevæger sig i evt. afgrænset af gulv, vægge og loft der skaber diagonale hjørner samt de genstande, der befinder sig i det (redskaber og personer).
  • Brug af "det personlige rum", "Kinesphere". Det personlige rum er rummet i ens umiddelbare nærhed, som kan nås uden at man flytter sig.
  • Brug af "planer". Det høje, det mellemste, og det lave plan (i det generelle rum) samt "dør, bord og hjul plan" (i det personlige rum).
  • Brug af bevægelsesretningerne i rummet ( f. eks. frem, tilbage, til siden, rundt, over, under, igennem, forbi, op, ned, diagonalt osv. Bevægelsesretningerne skaber komplicerede rum- og gulvmønstre.

4. Bevidsthed om bevægelse i forhold til andre.

Bevægelse i forhold til en partner, til læreren, til musikken, genstande, rekvisitter eller til andre ydre stimuli. Stimuli der sætter gang i fantasien i forhold til kreativ bevægelse kan være: Musik, rytmeinstrumenter, lyde, en historie, et digt, børnerim, naturen, dyr, billeder, fotos, objekter af alle slags: Balloner, reb, elastik, tørklæder, stof osv. Andre stimuli f.eks. være højtider, myter, legender, eventyr, maskiner, lege, udklædning, andre mennesker, folkeslag, forskelligt humør, former, skulpturer.

Labans filosofi

Labans studium af bevægelse er vidtstrakt og kompliceret, idet mennesket ses udfra et fysiologisk, historisk, etnologisk og psykologisk synspunkt.

Gennem menneskers og tings bevægelser dannes og udvides menneskets viden om verdenen og når Laban helligede sit liv til studiet af bevægelse, handlede det først og fremmest om mennesket i forhold til omverdenen og medmennesket.

Han studerede naturens rytme og harmoni, planeternes baner, tidevandet og årstiderne. Han mente at dyr og naturfolk såvel som børn er klar over denne naturens grundrytme, men sker der det at man lader forstanden dominere over kroppen opstår der en barriere mellem kroppen og denne rytme. Hvis mennesket kun søger sandheden i intellektuel aktivitet og ignorerer bevægelsen, skiller det sig ud fra den fysiske verden og mister på denne måde en del af sin personlighed.

Kunst repræsenterede for Laban det synlige udtryk for menneskets mest sublime kvaliteter, sand kunst kan ikke skabes uden bevidst stræben efter at løse de problemer, der findes i den verden vi lever i, og dans involverer alle menneskets evner. Laban mente at dans som kunstform aktiviserer sindet ved at skærpe intellektet, idet det kræver skabelse af nye og meningsfulde bevægelsesmønstre, når man skal kommunikere både i forhold til sine medmennesker og sine omgivelser.

På den måde er "The Art of Movement" enestående derved, at det bruger kroppen som udtryksmiddel, der er ikke noget ydre redskab at mestre. Det giver personen lejlighed til at udvikle sin egen fremgangsmåde og fortolkning.

Kendskab til komponenterne i bevægelse giver den enkelte erfaring om dets egen naturlige rytme samt frihed til at vælge sine veje i rummet. Hvis vejene ikke er gode opleves disharmoni. Bevægelse er ikke blot en eller anden tilfældig flytten rundt på lemmer og krop uden indre medvirken. Det er den synlige manifestation på menneskets sande intellektuelle og fysiske tilstand.

Denne forbindelse mellem menneskets skjulte og åbne adfærd kaldte Laban "The Flow of Movement", som fylder alle vore funktioner og handlinger. Direkte oversat betyder "flow" strøm eller flyde, glide. Begrebet bruges om observation af den måde mennesket får sine bevægelser til at hænge sammen på ved brugen af rum-, tid- og tyngde faktorerne. Observation af flow faktoren er således en helhedsoplevelse af bevægelsen. Laban skelner i denne henseende mellem "free and bound flow".

Begrebet "Effort"

Begrebet "effort" kan være vanskeligt at arbejde med. Oversat betyder det energi, anstrengelse eller umage og har at gøre med et menneskes personlige og dynamiske bevægelser, de personlige præferencer og hvordan vedkommende i det hele taget agerer i verden. Efforts kan som "hæmmede eller uhæmmede" bevægelser ("free and bound flow"). udtrykke den motivation og hensigt, der ligger bag en bevægelse og afsløre modsætninger i en person, hvor den indre tilskyndelse ikke stemmer overens med den ydre fremtræden. Et rigt uhæmmet "effortliv" fører derimod til udvikling af kommunikation, indre og ydre harmoni og til fysisk og psykisk samarbejde mellem mennesker. Det er således af største betydning for udvikling af personligheden. Laban udviklede begrebet effort gennem sit arbejde og sine iagttagelser i industrien og gik videre til at bruge det i drama, i dans, i personlighedsvurdering og i bevægelsesterapi.

Laban har bl.a. udtalt, at et sandt udtryk begynder der, hvor sproget ender og at et virkeligt følelsesmæssigt udtryk ofte er uden ord, men at man til gengæld må mestre sin krop gennem en total kropsbevidsthed. Han mente også at efforts i betydningen af kropssprog og nonverbal kommunikation er det, der egentlig skaber en bestemt stemning blandt en gruppe af mennesker f.eks. på et fodboldstadium, i et klasseværelse eller i et optog. Kendskab til "effortliv" og en gruppes "effortrytme" er en forudsætning for at forstå sig selv og andre.

Et eksempel på effortmæssig disharmoni oplever man, når mennesker i en given situation f.eks. ledsager en tale eller sin kunstneriske optræden med gestik, kropsholdning og ansigtsudtryk, der står i skærende kontrast til det de egentligt siger og forsøger at formidle. Er der derimod overensstemmelse mellem følelser, tanke og handling opleves en person som mere ægte, naturlig og autentisk.

En hvilken som helst bevægelse eller funktion vil være udtryk for en indre impuls, stærk eller svag. Evnen til at mestre en større opgave som f.eks. en dans med et langt varieret og ekspressivt forløb vil være afhængig af om deltagerne har en rimelig kropsbeherskelse og et egentligt bevægelsessprog, dvs. om kroppen er i en såden fysik træning, funktion og tilstand, at den er i stand til at udtrykke sig i relation til tyngde, rum, tid og flow og om kroppen dernæst er i stand til at give udtryk for den indre impuls, der sætter bevægelsen i gang. Det kan desuden være en fordel at deltagerne har en viden om funktionel brug af kroppen set ud fra en anatomisk og fysiologisk synsvinkel.

For Laban befinder mennesket sig i evig konflikt, men ved at studere krop og psyke i bevægelse håbede han at det var muligt at opløse nogle af disse konflikter og derved nå til en integreret personlighed gennem en harmonisk udvikling. På den måde var Labans mål med sine teorier at hjælpe enhver til en bedre forståelse af sig selv og derigennem til en forståelse af andre.