2 Lumino. De Levende Tændstikker.

En historie om min mor Johanne Alberta Hassing (billedet 15 år) og min far Jon Brynjølfsson, der som nogle af de første i Danmark eksperimenterede med sort teater og fosforiserende lys.

Artikel i Danske Cirkusvenner 2023.

Curriculum Vitae

Billedgalleri karriere

Billedgalleri baderevy

All of Me

2 Lumino

2 Lumino. De levende tændstikker. Af Ingrid Brynjølfsson

Min gode bekendt Irene Hansen, som er bestyrelsesmedlem i Danske Cirkusvenner, har foreslået mig at fortælle lidt om mine forældre, som blev kendt i det danske artistliv med deres lysnummer, "2 Lumino", også kaldet "De Levende Tændstikker".

Det er 25 år siden at Irene og jeg mødte hinanden på "Projekt Barly". Projekt Barly var i starten et projekt for arbejdsledige, som havde til opgave at registrere jongløren Ølund Barlys kæmpestore samling på mere end 100.000 fotos, kostumer, plakater og rekvisitter fra store dele af cirkusverdenen. Han besad Nordens største cirkussamling. Projekt Barlys lokation lå den gang i Fabriksparken i Glostrup. Samlingen tilhørte en fond, som blev administreret af det, der i dag hedder Danske Cirkusvenner. Senere blev samlingen overdraget til Hvidovre Kommune og installeret i en af bygningerne i Avedørelejren, hvorved det blev til Cirkusmuseet, der eksisterer den dag i dag og drives af Hvidovre kommune. På projektet fik jeg lejlighed til først at donere mine forældres kostumer til samlingen samt til at registrere deres næsten 40 år lange karriere til samlingen med diverse fotos etc.

Det sjove var, at da jeg en dag mødte Ølund Barly ude på projektet i Fabriksparken i Glostrup, fortalte han mig, at han havde optrådt i "Cirkus Berny og Rex" på det tidspunkt, hvor min far var forretningsfører for samme cirkus og at han for øvrigt skyldte Barly penge! Nå, men da min far jo for længst var gået bort, valgte vi med et smil at glemme dette mellemværende!

Min mor hed Johanne Alberta Hassing og blev født d. 22.08.1908. Da hun var 9 år, startede hun på Paul Hulds Danseinstitut. Paul Huld var uddannet balletdanser på Det Kongelige Teater og blev i 1912 balletchef på Pantomime teatret i Tivoli. Det bevirkede, at min mor kom med som korpige i en række balletter på Pantomimen i en meget tidlig alder. Hun kunne bl.a. "stå fe" til den nette sum af 10 øre pr. aften! Som 16- årig debuterede hun som Columbine i balletten "Røde Roser"! (Billedet herunder)

Nogle af hendes gode veninder på Pantomime teatret var dengang Maggie Hulstrøm, som senere blev gift med danselærer Carl Carlsen, som skabte Carlsen's Danseskole, men der var også to andre, nemlig Else Marie Hansen og Solveig Sundborg, som begge blev kendt på teater og film. Min mor blev også rekrutteret som korpige i en række revyer og forestillinger på Scala, Apolloteatret og Casino og var dermed en del af "The Huld Girls".

I 1926 forlod hun Pantomimeteatret og dannede par med Rosie Hoffland, datter af artisten Pierre Hoffland, som var kendt for at kunne løfte en hest med rytter med sine tænder. På daværende tidspunkt var han direktør for det, der hedder Plænen i Tivoli i dag.

Min mor blev kaldt "Hanne", og sammen med Rosie kaldte de sig "Hoffland Sisters". I hendes opslagsbog over alle deres engagementer kan jeg læse, at de ikke alene optrådte mange steder i Jylland og på Sjælland, men også i de svenske folkeparker, i Norge, Tyskland, Tjekkoslovakiet og i Polen.

I 1934 optrådte hun solo som "Miss Hanne" og det var under et engagement på Casino "Landsbyen" i Slagelse, at hun mødte min far, som optrådte med "Hot Sang" (Jazz) sammen med refrainsangeren Eddie Russell, hvor de kaldte sig "Russell og Logland".

Min far hed oprindelig Jòn Brynjôlfsson og var født på Island i 1911, men kom til Danmark som 6-årig med sin familie. Efter endt skolegang tog han hyre på et skib og rejste som sømand i en del år, bl.a. til Australien og Sydamerika, hvor han lærte stepdans, at synge og at spille guitar. Efter at han mødte min mor i 1934 dannede de par som "Hanne og Logland" og optrådte med mime/danse sketchs rundt omkring på forlystelsesetablissementerne i Danmark. Ind imellem optrådte min mor stadig alene som "Miss Hanne" og min far som refrainsanger.

Hanne og Logland

Angående ideen til et nummer der lyste i mørke, siges det, at min far fik den fra et vækkeur med selvlysende visere. At nummeret skulle handle om dansende spøgelser og skeletter, kom til senere efter de havde afprøvet ideen med tre personer "The Luminous Three" med min far som fakir med turban og fløjte og min mor og Helmi Klowinska, gift med maleren Tage Klüwer, som dansende "slanger", der kom op af en kurv og lyste i mørket på scenen. Det optrådte de med fra 1937 til 1940. Det gik ikke helt så godt som forventet med dette nummer. Det blev først godt, da de fik ideen til de dansende spøgelser og skeletter, der skulle lyse i mørket.

Jeg tror også min far havde set Disney filmen "The Skeleton Dance" i 1929 samtidig med, at der var en del andre artister som i 1920'erne eksperimenterede på scenen med lys i mørke. Jeg ved bl.a. at danserinden Loie Fuller havde sit eget laboratorium, hvor hun eksperimenterede med stof og fosforiserende maling under forskelligt farvet lys på scenen, hvorved hendes danse kom til at ligne blomster m.m. Hun blev et stort hit i Frankrig og Amerika og blev efterlignet af mange, især med hendes "Serpentinerdans", hvor hun hvirvlede rundt i et skørt, der hele tiden skiftede farve afhængigt af, hvor på scenen hun befandt sig.

Billedet herover: Hanne og Logland i en dansesketch. (Min mor og far))

Tro mig om ikke mine forældre havde hørt om hende, og om de mange andre der beskæftigede sig med dette tema. "Luminous Three" blev derefter til "2 Luminous"eller "De Levende Tændstikker", med min far og mor som aktører.

Med ideen om de dansende skeletter udformede mine forældre forskellige skitser og lavede hele nummeret selv. Lampeskærme blev brugt som hoveder, hvor øjne og mund blev udskåret, en næse syet fast lavet af bomuld og fyld. Lærredsstriber til torso, arme og ben blev hægtet fast på de sorte dragter, som de havde på. Hoveder, lærredsstriber, sværd etc. blev så malet med fosforiserende maling og kraftigt belyst, hvilket bevirkede, at malingen, hvor pigmentet har evnen til at absorbere lys, blev selvlysende før de gik på scenen i mørke og udførte deres nummer til musikken "Sankt Hans ormen" (The glow worm), hvor et dansende skelet på et tidspunkt fik hovedet hugget af med et sværd. Nummeret endte med, at min far holdt et papskilt med et selvlysende bemalet skelet på en stang ud over publikum, som hvinede af skræk og jubel. Det blev et absolut hit.

De optrådte mange steder med det, både i indland og udland fra 1940 til det langsomt ebbede ud i 1953. Min bror blev født i 1945, min mormor flyttede ind som barnepige og husholderske, mens mine forældre stadig optrådte. Så blev jeg født i 1948 og nummeret lå nu stille, mens min far prøvede at skaffe penge på andre måder. Han blev medlem af bestyrelsen i Artistforbundet i begyndelsen af 1940'erne, hvor han kæmpede for artisternes sag. I 1945 blev han valgt som formand, men i 1946 måtte han forlade bestyrelsesposten.

Han havde hørt, at Cirkus Berny i Norge stod og manglede en forretningsfører til at fortsætte cirkus, eftersom Rudolf Berny Barthel var død under krigen d. 7. februar 1944. Cirkus Berny lå stille under besættelsen, men Rudolf Bernys kone Elvira Hoffmann ville føre det populære cirkus videre bl.a. med hestedressøren Arthur Reinsch fra Danmark. Hun manglede også en forretningsfører og det blev så min far, som netop dengang havde tænkt at starte sit eget cirkus, "Cirkus Rex". Min far indgik så i stedet i det dansk-norske samarbejde med Elvira Hoffmann og Cirkus Berny blev derefter til "Cirkus Berny og Rex".

Deres første sæson blev forrygende. For det første havde de fået et nyt stort cirkustelt med 4 master og andet udstyr fra Danmark og kunne skilte med mange danske artister, som min far havde engageret med udgangspunkt i sit store netværk i Danmark.

I 1947 fik Cirkus Berny og Rex imidlertid en ny forretningsfører ved navn Ivar Løken, som var kæreste med Liv Berny, som var datter af Rudolf Berny og Elvira Hoffmann. I 1948 ønskede Ivar Løken selv at lave cirkus med de erfaringer han mente at have erhvervet sig året før. Min far blev atter engageret som forretningsfører og dette cirkus tog nu navnet "Rex" og på grund af rivalisering adskilte det sig fra Cirkus Berny.

Cirkus Rex blev en succes med en blanding af cirkusartister, klovne, tryllekunstnere og kendte navne fra revy og underholdningsbranchen.

Cirkusmuseet i Hvidovre ligger inde med en plakat fra 1949, hvor man kan se denne blanding af artister indenfor forskellige genrer. Plakaten er fra Danmark, hvilket betyder at min far fortsatte med Cirkus Rex herhjemme i nogle år. Jeg husker selv at have oplevet det som 5-årig ude på Bakken, hvor en slangetæmmerske til min store skræk kom og lagde en ægte pytonslange i skødet på mig og nogle venner!

I 1953 sker der et skift, hvor min far hyrede 13 russiske Don kosak akrobater med heste. De turnerede rundt i Danmark, hvor de bl.a. optrådte på dyrskuer under navnet Rex Cirkus Arena. Jeg husker selv at have set dem på Bellahøj, hvor de red gennem ild i fuld galop og dannede pyramider på toppen af hestene. Det blev en bragende succes, hvor de end kom hen.

Efter Don Kosakkerne skabte han "The Star Racers Motor Rodeo Show", med motorcyklister, der kørte gennem ild i fuld fart fra den ene rampe til den anden, mens 6 mennesker lå på jorden i mellemrummet mellem ramperne når motorcyklisterne fløj henover dem. Min bror var på turne med dem som ung teenager og har levende beskrevet, hvordan han og en skolekammerat lå der med livet i hænderne!

Det sidste min far beskæftigede sig med var foredrag og film om "Danmarks Oldtid" som han også var på turne med. Han var utvivlsomt en meget innovativ mand som bragte nye ting til Danmark, som publikum aldrig havde set, men efterhånden krævede familielivet mere stabilitet og fast indtægt og selvom han stadig havde mange planer om f.eks.en kunstig skøjtebane og reklamer i skyerne, endte han som fabriksarbejder og døde af kræft i spiserøret som 51-årig i 1963.

Min mor fik fast arbejde i strikafdelingen i Daells Varehus og døde i en alder af 85 år. Til sidst må jeg lige nævne, at i år 2000 havde Cirkusmuseet en meget fin udstilling i efterårsferien med mine forældres skeletkostumer i et mørkelagt rum. Kostumerne og hovederne lavet af lampeskærme og påmalet fosforiserende maling stod stadig og lyste over 50 år efter!