|
Fra Afrika til den nye verden.
Af Ingrid Brynjølfsson
Man troede engang at slaverne kom fra hele Afrika og at det kun var de svage og mindreværdige som blev taget og solgt til slaveri, men hvis det havde været tilfældet, ville afrikanske skikke kun have haft ringe chance for at overleve.
Hovedparten af slaverne kom fra Afrika`s vestkyst, især fra Senegal, Guineakysten, Nigerdeltaet og Congo. Antropologen Melville J. Herkobits har påvist, hvordan plyndringer, overfald og krige mellem stammerne i Afrika førte til at høvdinger og præster blev solgt til slaveri, folk som var specialister i deres egen stammes musik og ritualer. Det er derfor ikke overraskende at mange afrikanske skikke, musiske og andre overlevede i den nye verden, og at der hele tiden kom flere til ved ankomsten af flere afrikanere, for skønt de Forenede Stater forbød slaveri i 1808, ved vi at slaverne stadig blev indsmuglet så sent som under selve borgerkrigen.
Visse mønstre udviklede sig med slavehandelen. Efterhånden som eftersøgningen af slaver rykkede ned ad Afrikas vestkyst fra omkring Dakar og hele vejen til Congo, var det først de portugisiske, dernæst de hollandske, og så de britiske og franske købmænd der dominerede handelen.
Hver europæisk magt supplerede dets egne kolonier i den nye verden med slaver fra de stammer som de havde plyndret, så på den måde kom de spanske plantageejere til at foretrække Yonibas (slaver fra en "sproglig" familie fra den afrikanske slavekyst, mest mellem Dahomey og det lavere Niger), de engelske, Ashantier (indfødte fra Ashanti, en indre del af Ghana, Vest Afrika) og de franske, Dahomeyanere (slaver fra den afrikanske stat, Dahomey, som blev grundlagt i det 17. århundrede og var uafhængig, indtil den blev annekteret af Frankrig i 1894.
Der var selvfølgelig variationer, men i henhold til Stearns eksisterer det overordnede mønster til den dag i dag. Den afrikanske musik på Cuba (tidligere spansk) er derfor overvejende Yonibansk, på Jamaica (tidligere britisk), Ashantisk og på Haiti (tidligere fransk) Dahomeyansk.
|
 |
|
|
Protestantisk versus latin-katolsk indflydelse.
Efter at afrikanerne var ankommet i den nye verden, begyndte de forskellige omgivelser at forme nye mønstre. Afrikaneren tilpassede sig så godt han nu kunne og siden det nærmest var blevet vestafrikansk skik at adoptere sejrherrens skikke og attituder, begyndte han meget snart at tilegne sig den nye kultur. Kolonierne afspejlede moderlandenes kulturer og slaven kom med en temmelig anderledes musik, religion og holdning i henhold til sig selv og de forskellige kolonier.
Meget afhang af, om en slave blev solgt til en britisk protestantisk koloni eller til en latin-katolsk
|
|
|
|
|
|
|
For det første havde musikken i de latinske kolonier, og især i de spanske, mere rytmisk liv; spansk musik f.eks. besad mange elementer af improvisation og rytmisk kompleksitet. Anderledes så det ud i de britiske kolonier, hvor protestantiske salmer ikke ligefrem gav slaven lejlighed til at høre musik med rytmisk "kompleksitet". For det andet tillod den latinsk katolske plantageejers holdning overfor den britisk protestantiske, at flere af de vestafrikanske traditioner overlevede.
Hvis en plantageejer var portugisisk, spansk eller fransk, dominerede han slavernes liv udadtil, ofte med ondskab, men ellers blandede han sig ikke i måden de tilbragte deres fritid på, så længe det ikke gik ud over produktionen.
Med en britisk ejer var forholdet imidlertid anderledes; her synes slaven hurtigere at ændre sig, idet han som hus-slave skammede sig over sine egne skikke, der ansås for at være vilde og barbariske. Idet han søgte at forbedre sine vilkår, blev hans egne traditioner på mange måder tvunget under jorden. En britisk plantageejer var endvidere interesseret i hvad slaven tænkte og gjorde i sin fritid og om hvorvidt han var kristen.
I modsætning dertil syntes det aldrig at bekymre de latinske kolonier om hvorvidt slaverne var kristne. Spørgsmålet om en slave blev protestant eller katolik havde en direkte indflydelse på hans medfødte musik og dans. For eksempel opdagede en vestafrikaner i en latin katolsk koloni snart, at mange af helgenerne lignede hans egne guder. I kirken kunne eksempelvis billedet af Skt. Patrick, idet han driver slangerne ud af Irland, minde slaven om hans egen Dambella (dahomeyanernes slange gud). På Skt. Patrick`s dag spillede slaverne trommerytmer helliget Dambella og tilbad således både Dambella og Skt. Patrick på samme tid.
Disse paralleller virkede som en bro til den nye verden, over hvilken vestafrikansk musik og dans kunne blive båret, modificeret og bevaret. De britiske koloniers protestantiske religioner havde intet hierarki af helgener og forbød også sådanne billeder. Baptisterne og metodisterne var især aktive til at hverve proselytter blandt de sorte, idet de ved at forbyde dem at tromme og danse, de to mest fremtrædende karakteristika ved afrikansk religion, sikrede sig mod oprør og fastholdt deres egne religiøse principper.
På grund af dette og fordi vestafrikaneren kom fra en kultur med meget komplicerede rytmer, var det kun de rytmer som var tilladt, der overlevede. En stor del af den musikalske arv overlevede selvfølgelig ubevidst gennem holdninger, attituder, vaner, følelser og meninger nedarvet fra generation til generation uden tanke eller plan.
Vestindien og New Orleans
Den blanding af vestafrikansk og europæisk musik som fandt sted i Vestindien, giver os en ide om, hvad der måtte have været sket i Amerika.
Blandt øerne er det værd at nævne Haiti. Haiti blev forsynet med slaver af franske handelsmænd og de franske plantageejere foretrak slaver fra Dahomey. På Haiti fandt
Courlander (H. Courlander: "Haiti Singing") spor af 37 afrikanske stammer samt at kulturen overvejende var dahomeyansk. I dag er det sandsynligvis den mest primitive, som Courlander udtrykker det: "På plantagen såvel som udenfor glemte de sorte aldrig deres hjemlands tromme-rytmer, heller ikke deres forfædre og deres skikke og hvordan man lavede fine og gode trommer; om trommen så var lavet efter et Congo, Ibo eller Arada mønster, så lyttede alle til den og dansede i lyset af de rygende olielamper".
Arada stammen er dahomeyansk, og dens medlemmer praktiserer voodoo. Da næsten alle på Haiti er medlem af den katolske kirke er voodoo og katolicismen således smeltet sammen, for haitianeren synes med glæde at adoptere den katolske religion for at forstærke sine afrikanske overbevisninger.
I sin bog "The Story of Jazz", rapporterer Marshall Stearns, "På en ekskursion til Haiti i 1953 var jeg vidne til en voodoo ceremoni, hvor en ung lounganer-præst ved navn Dr. Jean Dieudonnè førte sædet. I tre timer eller mere, dansede og sang lounsierne eller præstinderne et svar på lounganernes kald, mens trommetrioen dundrede løs på den mest hypnotiske måde. I baglokalet var der en ovn som lignede et alter. Indeni ovnen stod der en vandtank med en slange som var helliget Dambella og ovenpå dette alter stod en mindre beholder, der indeholdt en lys babydukke og en statuette med Ezulie`s tvilllingesymbol, frugtbarhedens og kyskhedens gudinde.
Omkring klokken elleve blæste låget af; lounganeren drak fra en papiromsvøbt flaske og sprøjtede noget væske ud af munden i en fin tåge og mamboerne eller de kvindelige dansere blev ramt af religiøs hysteri eller besat af noget der kunne ligne et epileptisk anfald. Resten af forsamlingen holdt de besatte fra at forvolde skade på sig selv. Jeg så en af de unge og statelige præstinder, som tidligere havde imponeret mig med den værdige holdning i sin dans støde (dunke, bumpe) hen over de snavsede gulve i takt med trommerne. Dambella, slangegudens ånd havde besat hende.
Jeg skal aldrig vide, hvor autentisk denne forestilling var. Hele ceremonien lignede nogle af de vækkelsesmøder jeg havde set både hvide og sorte udføre i USA, men var bestemt mere metodiske. Måske var det fordi, at de på Haiti havde et tilsyneladende mål, nemlig besættelse, som blev opnået på en højst ritualiseret måde. Jeg bemærkede at adskillige mamboer, når de kom ud af besættelsen simpelthen satte sig ned og faldt i den mest fredfyldte søvn".
Fortsættes: Fra folkeligt til professionelt. Part 3. Klik her
|